Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi vender tilbage snarest muligt.

Menu

Kranio-sakral terapi - biodynamisk

Kranio-sakral terapi biodynamisk er en gren inden for kranio-sakral terapien, der er dybdegående, ressourceorienteret og nænsom. De centrale elementer i denne behandlingsform er stilhed, tryghed samt at undlade at manipulere. Teknikkerne er mere dybdegående end den almindelige kranio-sakral terapi og er særligt velegnede til behandling af akut og kronisk sygdom, fysiske smerter samt følelsesmæssige udfordringer forårsaget af traumatiske oplevelser eller chok.

Vi tilbyder kranio-sakral terapi biodynamisk i vores klinik centralt i København - kontakt os på telefon 5123 4041 eller på mail info@kranio-sakral-massage.dk for mere information eller tidsbestilling.

Hvad er kranio-sakral terapi biodynamisk?

Kranio-sakral terapi biodynamisk er en teknik, der tager udgangspunkt i kroppens selvhelbredende egenskaber. Det biodynamiske begreb henviser til de skabende kræfter, der opstår ved undfangelsen, og som resulterer i, at en sammensmeltning af to celler udvikler sig til et helt menneske. Bag den biodynamiske kranio-sakral terapi ligger teorien om, at disse kræfter er tilgængelige i os hele livet som et helende og selvregulerende princip.

Terapeuten arbejder igennem kranio-sakral terapi biodynamisk med disse kræfter via kontakt til det rytmiske flow af væske og bevægelse i kroppens væv. Herigennem kan kroppen så at sige ’tale’ til behandleren og dermed også inviteres til at rette op på ubalancer og skævheder.

massage

Aktivering af kroppens egne ressourcer

Alle mennesker har kropslige ressourcer, uanset hvor træt eller syg kroppen måtte være. Ved at skabe kontakt til disse ressourcer dannes der grundlag for, at en helende proces kan finde sted. Kranio-sakral terapi biodynamisk egner sig særligt til dem, der ønsker at gå i dybden og opnå en mere længerevarende effekt, end hvad der kan opnås igennem mere manipulative teknikker.

Kontakt os på telefon 5123 4041 for at høre mere om kranio-sakral terapi biodynamisk, og hvordan denne behandlingstype kan hjælpe dig.