Hjernerystelse

Et slag i hovedet, eller trauma på hovedet, kan hurtigt vende op og ned på ens hverdag.

For en hjernerystelse kan både på kort og lang sigt give store problemer. Oplever du langvarige følgevirkninger fra hjernerystelse, postcommotionelt syndrom, kan det påvirke dit liv en del og tilbagevenden til et normalt liv kan tage tid.

Mange venter desværre lidt for længe inden de kommer i behandling, selvom det er en klar fordel, hvis du kommer i behandling allerede inden for den første uge efter uheldet. Men selvom du har ventet længe, så har du stadig stor glæde af at få behandling nu.

Vi anvender kranio-sakral terapi til behandling af hjernerystelse med god erfaring.

Book tid til behandling af hjernerystelse

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse, eller commotio cerebri som det hedder på latin, opstår efter et slag mod kraniet, hvor nervecellerne overstrækkes.

Det medfører, at dele af hjernens funktioner kobler fra midlertidigt – i større eller mindre grad.

Du kan derfor opleve et kortvarigt tab af bevidstløshed, eventuelt ledsaget af et kortere eller længerevarende hukommelsestab. De fleste vil umiddelbart efter slaget opleve at få hovedpine, kvalme og måske kaste op.

Du kan også føle dig ramt af koncentrationsbesvær, synsforstyrrelse og svimmelhed. Alt sammen symptomer der kan vare i flere uger-

For at undgå langtidsvirkninger efter en hjernerystelse, er det meget vigtigt at passe på dig selv og ikke mindst blive behandlet.

Hvad er symptomerne på en hjernerystelse?

Hvis du har fået en hjernerystelse, så vil du ofte opleve disse former for symptomer:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Koncentrations- og hukommelsesproblemer
  • Nakke- og hovedsmerter
  • Kvalme
  • Synsforstyrrelser
  • Oversensitivitet (især overfor lys og lyde)
  • Bevægelse kan give problemer m.m.

Kroppen trættes hurtigere

Kroppens nervesystem er i højberedskab og kroppens overskud og ressourcer er få. Der skal derfor ingenting til at trætte og udmatte kroppen f.eks. ved læsning eller ved at se fjernsyn eller kigge på computeren.

Derfor er det vigtig at få kroppen i balance, og så er det vigtigt at få nervesystemet til at falde til ro, så kroppen kan restituere hurtigst muligt.

En hjernerystelse kan let undervurderes, og det kan overraske mange, der er ramt, at symptomerne kan i enkelte tilfælde endda blive langvarige og benævnes postcommotionel syndrom. Den store omvæltning fra aktivitet til passivitet (side meget mere stille og i stilhed) kan også påvirke sindet og give uro, angst og tristhed.

Hvad skal du gøre, hvis du har fået en hjernerystelse?

Lige efter slaget og pådragelsen af en hjernerystelse, er det bedst at hvile et par dage og give hovedet og kroppen meget ro.

Vi anbefaler, at du kommer ind til en behandling, hvis symptomerne ikke aftager eller forsvinder efter et stykke tid. Vent helst ikke for længe. Det kan også anbefales at få behandling for at undgå eller mindske eventuelle langvarige følgevirkninger fra hjernerystelsen.

Glem ikke at bevæge dig

Selvom hvile er godt, er det bedst ikke at ligge for længe. Kroppen har bedst af at få bevæget sig, så det er en balance.

Ved aktivitet er det godt at holde mange mindre pauser, så kroppen, og hjernen, kan restituere og få sin energi tilbage. Aktivitet er godt for, at hjernen kan rustes til at kunne mere igen, men pas på med at være for aktiv. Øg hellere din aktivitet langsomt med tiden, indtil hjernen fungerer optimalt.

Det vil sige, så længe du oplever forværring eller meget træthed ved eller dagen efter aktivitet, så skal du:

  • undgå arbejde, der kræver koncentration
  • undgå hård fysisk aktivitet
  • begrænse læsning, tv-kiggeri og computerbrug
  • give sig selv tid til af hvile ind i mellem

En af de større farer ved aktiviteter er, at når det går godt (uden mærkbare symptomer), bliver man overmodig og forsætter aktiviteten.

Hvis du ikke er helt klar, så kommer symptomerne pludselig igen senere på dagen eller næste dag, og det kan slå en lidt ud, for nu gik det lige så godt. Øg derfor aktiviteten gradvis.

Hvilken aktivitet er god for dig?

Mange har glæde af yoga og få strakt kroppen ud.

Det er også en god ide at gå en tur. Tag eventuelt solbriller på, hvis lyset virker for skarpt udenfor, og brug ørepropper hvis lydene er for høje nogle steder (f.eks. i byen). Søg gerne hen hvor der er stille.

Hvis symptomerne begynder at fortage sig (både med eller uden behandling), kan det være fornuftig med en stille/blid opstart på arbejde igen (f.eks. et par timer om dagen og en hviledag i løbet af ugen), især hvis det er en større hjernerystelse, du har pådraget dig.

Blid behandling af hjernerystelse

Eftersom hjernerystelsen dels efterlader en i en stress tilstand, og at der dels kan være knogler, membraner i hjernen, der er spændt op. Eller nakkens knogler kan være forskubbet, bindevæv og muskler spændte, er det vigtig at slappe.

Det er vigtigt, at nervesystemet kommer til ro, så kroppen kan regenerere og genskabe balancen – det er her blidheden er vigtig.

Kroppen kan meget selv, og kranio-sakral terapi sigter på at støtte kroppen i denne selvhelbredelsesproces.

Behandlingen hjælper også med at rette op på knogleskævheder, afspænde membraner og muskler på en stille og blid måde.

Ring til David
Ring til Simona