Hvad er kæbespændinger – og hvorfor opstår de?
Kæbespændinger opstår typisk, når musklerne omkring kæbeleddet bliver overbelastede. Det kan skyldes stress, tænderskæren (bruxisme), bideskinne, dårlig holdning, eller tidligere traumer i hoved og nakke.
Mange oplever, at kæbespændinger medfører:
- Smerter i eller omkring kæben
- Tryk ved ører og tindinger
- Kliklyde ved bevægelse af kæben
- Hovedpine og spændinger i nakke og skuldre
- Svimmelhed, øresusen og ømhed omkring kæbeleddet
Hos nogle er spændingerne så kraftige, at de forplanter sig helt ned i nakke og ryg, og derfor arbejder vi holistisk med hele kroppen i behandlingen.
Kranio-sakral terapi som behandling af kæbespændinger
Ved behandling af kæbespændinger anvendes kranio-sakral terapi til at skabe ro i nervesystemet og afspænde bindevævet omkring kæbe, kranie og nakke. De blide tryk løsner spændinger og ubalancer i kæbeleddet (TMJ) og genopretter kroppens naturlige bevægelse og flow.
Behandlingen kan:
- Mindske smerter og tryk i kæben
- Afhjælpe kliklyde og låsninger
- Løsne spændinger omkring øre, tindinger og pande
- Reducere hovedpine og følelse af træthed
- Dæmpe stress og skabe ro i kroppen
For mange sker der også en forbedring i søvn, fordøjelse og koncentration, når kæben slapper af – fordi hele nervesystemet bliver mere afbalanceret.
Når stress og spændinger hænger sammen
Kæbespændinger er ofte tæt forbundet med stress. Når kroppen er i alarmberedskab, spænder vi ubevidst i kæbe, nakke og skuldre. Ved at kombinere kranio-sakral terapi med massage omkring nakke, skuldre og kraniekant, kan spændingerne løsnes effektivt og kroppen finde ro.
Mange vælger at supplere med behandling af svimmelhed, da problemer omkring kæbe og nakke ofte påvirker balance og øretryk.